Teknisk Rådgiver
Har du erfaring inden for teknisk service, bygningsfysik og digitalt byggeri? Og brænder du for letbygkonstruktioner, byggetekniske projekter og kunderådgivning? Så har vi måske jobbet til dig.
Hos Knauf sætter vi en ære i at have tilfredse kunder. Vi skal forstå kundernes konstruktionsmæssige udfordringer, krav og behov samt yde en topprofessionel rådgivning med Knauf-løsninger i centrum. Det skal vi fordi, det modsatte ikke betaler sig – hverken for Knauf og i særdeleshed ikke for vores kunder.
Om jobbet
Du bliver en del af vores kompetente team i Teknisk Service, som består af fem dygtige kolleger. Et team med en udpræget holdånd, hvor åbenhed, hjælpsomhed og villighed til at gå den ekstra mil for hinanden, er toneangivende. Den fysiske arbejdsplads er enten i Brøndby eller i Hobro. Stillingen er fleksibel med mulighed for hjemmearbejde.
Som Teknisk Rådgiver bliver dine primære arbejdsopgaver:
- Daglig dialog med forhandlere, entreprenører, ingeniører og arkitekter med henblik på løsning af byggetekniske udfordringer
- Dagligt arbejde med bygningsfysiske discipliner som lyd, brand, fugt og statik
- Granskning og optimering af udbudsmaterialer
- Mængdeberegning og tilbudsgivning
- Statiske beregninger som afsnitsprojekterende iht. SBi 271
- Daglig brug af CRM-system til oprettelse af forretningsmuligheder og diverse projekt- og kundeinformationer
”Knauf en arbejdsplads hvor vi står sammen. Vi har engagerede medarbejdere – hvad enten det er i administrationen eller i produktionen. Vores afdeling er præget af hjælpsomhed, faglig styrke og værdifuld sparring med hinanden og de øvrige teams.”
Teknisk Rådgiver
Om dig
Som person trives du med at have mange bolde i luften samtidig med at arbejde i et travlt miljø, hvor samarbejdet med kunder, partnere og kolleger, er nøglen til din succes.
For at få succes i jobbet, er det fordelagtigt, hvis du:
- er uddannet Bygningskonstruktør og har en håndværksmæssig baggrund som f.eks. Tømrer
- har erfaring med og/eller interesse for bygningsstatik og udfærdigelse af statisk dokumentation
- har en god brancheforståelse og brænder for at yde professionel teknisk kunderådgivning
- har kendskab til BIM og digitale værktøjer som Revit
- har interesse i bæredygtigt byggeri og miljørigtige løsninger, f.eks. DGNB, EPD m.m.
- har gode kommunikative evner og behersker formidling af byggeteknik
Det forventes, at du behersker dansk og engelsk i skrift og tale og at du er bekendt med IT-værktøjer som eksempelvis Microsoft Office, Revit og CRM-systemer (f.eks. Salesforce).
Som person er du kendt for at sætte en ære i at skabe de mest optimale løsninger til kundens udfordringer, hvor din tilgang til din måde at arbejde på er præget af struktur for at kunne skabe det nødvendige overblik. Du er udadvendt, initiativrig og serviceminded og ikke mindst klar til at yde en ekstra indsats for dine kollegaer på tværs af afdelinger. Derudover er du drevet af lysten til personlig og faglig udvikling.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder dig et spændende job i et stærkt fagligt team med stor kontaktflade internt som eksternt, i en solid virksomhed, hvor karrieremulighederne er mange såvel nationalt som internationalt. Vi står alle klar til at hjælpe og støtte hinanden, hvor vores værdier - Menschlichkeit, Partnerskab, Iværksætterånd og Engagement – er pejlemærker for alt vi beskæftiger os med.
Til jobbet sørger vi naturligvis for den nødvendige oplæring i Knauf systemer, produkter, relevante arbejdsværktøjer m.m.
Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte vores Head of Technical Sales Support & Product Management Michal H. Jensen på telefon 60371150.
Vi holder samtaler løbende, så send derfor din ansøgning og CV allerede i dag og ikke senere end den 31.12.2023.
Vi glæder os til at høre fra dig!
- Afdelinger
- Kundeservice & Teknisk Support
- Rolle
- Teknisk Support
- Placeringer
- Hobro, Brøndby
- Fjernarbejde: Status
- Fjernarbejde: Hybrid
EN DEL AF NOGET STØRRE
Som medarbejder i Knauf bliver du en del af en moderne familieejet virksomhed som har høj fokus på, at du udvikler dig og er engageret, så vi sammen kan skabe resultater og vinde i markedet.
”Hos Knauf er du en del af et større fællesskab, som strækker sig over afdelinger såvel som landegrænser. Du er med til at skabe resultater samtidig med, at du får lov at udvikle dine egne kompetencer. Hér arbejder vi henimod samme mål, hvilket sikrer teamånd og engagement.”
- Kundeservicemedarbejder
Om Knauf A/S
Knauf A/S er en dansk produktionsvirksomhed, som blev grundlagt tilbage i 1969 i Hobro. Vi er en stor familieejet virksomhed med hovedkontor i Iphofen.
Som en del af Knauf Group er vi en af verdens førende producenter inden for byggeindustrien. Vi kan levere mere end 75 % af komponenterne til et færdigt byggeri - fra byggeplader, til stålskelletter, facadekonstruktioner til spartelprodukter, gulvmasser og akutisklofter.
Med mere end 300 fabrikker fordelt i 90 lande samt en medarbejderstab på +41.500 globalt og en omsætning på 15 mia. € (i 2022), er der ingen tvivl om, at Knauf Group er en af de største spillere på markedet - både i Europa, USA, Sydamerika, Afrika, Asien og Australien.
Læs mere om Knauf og vores produkter her.
Teknisk Rådgiver
Har du erfaring inden for teknisk service, bygningsfysik og digitalt byggeri? Og brænder du for letbygkonstruktioner, byggetekniske projekter og kunderådgivning? Så har vi måske jobbet til dig.
Indlæser ansøgningsskema