SOCIAL ANSVARLIGHED
At tage ansvar for hinanden og vores omgivne samfund er en del af vores DNA her hos Knauf, og vi forpligter os til at passe på hinanden og gøre en forskel, der hvor vi kan.

Knauf Health
Vi sætter fokus på vores medarbejderes sundhed gennem Knauf Health programmet, som bygger på mental balance, krop & motion, og sundhed. Konceptet indebærer sundhedsfremmende aktiviteter, der finder sted i både arbejdstiden og fritiden, og det giver vores medarbejdere mulighed for at socialisere sig og styrke sammenholdet på tværs af afdelinger.

Adoption af skoleklasse
Knauf er i samarbejde med Relationsnetværket et led i initiativet Virksomheder adopterer skoleklasser, hvor vi har etableret et partnerskab med Rosendalskolen i Hobro. Vi har adopteret en af deres klasser, som to gange årligt kommer på læringsbesøg. Børnene får gennem besøgene et unikt indblik i vores virksomhed og produkter samt inspiration til forskellige uddannelses- og karrieremuligheder.

Indsamling til velgørende formål
Hvert år indsamler vi i fællesskab penge ind til blandt andet Knæk Cancer, hvor vi hele uge 43 har skruet op for fokus på sundhed og mental trivsel. Hver dag tilbydes medarbejderne sundhedsfremmende aktiviteter, hvor medarbejderne ved deres deltagelse donerer penge direkte til indsamlingen.
Vi markerer også FodboldtrøjeFredag her hos Knauf, hvor vi i samlet flok samler penge ind til Børnecancerfonden, og markerer dagen med fodboldtrøjer, stadionplatte og små turneringer i frokostpausen.