Kundeservicemedarbejder
Har du erfaring med ordrehåndtering og motiveres samtidig af at levere en sublim kundeoplevelse hver eneste dag? Så har vi nu en ledig stilling, der kunne være et godt match til dig!
Hos Knauf starter det med mulighed. Alle ser muligheder forskelligt - vi ser muligheder i alle. Vi prioriterer derfor vores medarbejderes udvikling, uanset hvor de befinder sig i organisationen.
Du har nu mulighed for at søge et barselsvikariat som kundeservicemedarbejder til vores kontor i Hobro med opstart hurtigst muligt. Du kommer til at arbejde med alle aspekter inden for ordrebehandling og den daglige kundekontakt, hvor du i samspil med dine kolleger sikrer en sublim kundeoplevelse for alle vores kunder på det danske marked.
Vi tilbyder en dynamisk arbejdsplads med mulighed for at påvirke og udvikle dine kompetencer inden for salgsleddet. Vikariatet løber indtil udgangen af 2026, men med mulighed for fastansættelse.
Bliv en del af vores dedikerede kundeserviceteam
Vi søger en engageret kollega med flair for ordrebehandling og kundekontakt, hvad end det er via telefon eller mail. Som kundeservicemedarbejder er du struktureret, omhyggelig og trives med at arbejde i en travl hverdag, hvor målet er at sikre en høj kundetilfredshed. Du bliver kundernes første kontaktpunkt – både for nye henvendelser og eksisterende kunder. Du motiveres af at arbejde selvstændigt, men samtidig bidrager du til et godt samarbejde i teamet og på tværs af organisationen.
Med reference til vores Customer Service Manager indgår du som en del af teamet i vores Kundeservice bestående af seks dygtige kollegaer. Som medarbejder i vores Kundeservice, får du en bred berøringsflade ud i organisationen og det er derfor essentielt, at du også formår at skabe gode relationer med kolleger uden for teamet.
Som kundeservicemedarbejder bliver dine fokusområder:
- Ordremodtagelse via telefon, mail og EDI
- Håndtering af ændringer i ordrer, returordrer og reklamationer
- Besvarelse af diverse kundehenvendelser (first level support)
- Sikre en positiv kundeoplevelse fra første kontakt til kunden har modtaget ordren
- Bidrage aktivt til systemforbedringer og et godt teamsamarbejde
I rollen får du:
- Indflydelse og frihed under ansvar
- Gode udviklingsmuligheder, hvor din faglige og personlige udvikling prioriteres højt
- En grundig introduktion til opgaverne og vores forretning
Struktureret og serviceminded profil med flair for god kundekontakt
Vi leder efter dig, der kombinerer faglighed med en stærk udadvendt personlighed, som går til opgaverne med et stort engagement. Du evner at have mange bolde i luften, har naturlig flair for god kundekontakt og ved, hvad der skal til for at skabe tryghed og tillid i dialogen med kunderne. Vi leder derfor efter dig, der kan sige ja til flere af følgende punkter:
- Har minimum 2-3 års erfaring med ordrehåndtering fra en lignende stilling (gerne inden for teknisk salg)
- Er superbruger af SAP og kan arbejde effektivt i et CRM-system (erfaring med SalesForce er en fordel, men ikke et krav)
- Ser mulighederne frem for begrænsningerne
- Er flydende i dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt
Knauf som arbejdsplads
Vi er en del af den tyske familieejede virksomhed Knauf Gruppen, som i dag tæller +43.500 engagerede medarbejdere fordelt i 90 lande og 320 fabrikker på verdensplan.
I Danmark har vi mere end 50 års erfaring i byggebranchen og har en klar vækststrategi som understøttes af et dedikeret ansvar for bæredygtighed i byggeriet. Vi har i Danmark vores produktion og administration placeret i Hobro, hvor vi er omkring 180 engagerede medarbejdere.
Vi tilbyder:
- Gode karrieremuligheder og frihed under ansvar
- Grundig oplæring og løbende sparring på tværs i organisationen
- Et højt niveau af sikkerhed for vores medarbejdere
- Sundhedsforsikring, massageordning og kantineordning
- Mulighed for hjemmearbejde
Er du klar til at gribe muligheden?
Hvis du er nysgerrig på at høre mere om stillingen eller har spørgsmål til Knauf som helhed, er du meget velkommen til at række ud til vores Customer Service Manager, Christina Støttrup på [email protected].
Vi værdsætter din tid og ved, at processen med at søge et nyt job kan være både lang og krævende. Derfor beder vi dig blot sende dit motiverede CV sammen med en kort begrundelse for, hvorfor netop du er det rette match til stillingen. Vi holder samtaler løbende, så tøv derfor ikke med at ansøge, hvis stillingen lyder som noget for dig!
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Afdelinger
- Kundeservice & Teknisk Support
- Lokationer
- Hobro
- Status for fjernarbejde
- Delvis remote
Hobro
Om Knauf A/S
Knauf A/S er en dansk produktionsvirksomhed, som blev grundlagt tilbage i 1968 i Hobro. Vi er en stor familieejet virksomhed med hovedkontor i Iphofen.
Som en del af Knauf Group er vi en af verdens førende producenter inden for byggeindustrien. Vi kan levere mere end 75 % af komponenterne til et færdigt byggeri - fra byggeplader, til stålskelletter, facadekonstruktioner til spartelprodukter, gulvmasser og akutisklofter.
Med mere end 320 fabrikker fordelt i 90 lande samt en medarbejderstab på +43.500 globalt og en omsætning på 15,6 mia €, er der ingen tvivl om, at Knauf Group er en af de største spillere på markedet - både i Europa, USA, Sydamerika, Afrika, Asien og Australien.